DR Bonanza lukker: Mange gamle julekalendere forsvinder fra nettet

Foto: Valdemar Vedel, DR

DR har besluttet at lukke streamingtjenesten DR Bonanza, der indeholder et væld af gamle tv- og radiogrammer – blandt andet mange julekalendere.

I stedet åbner der et nyt tilbud under DR TV med titlen ’Gensyn’, hvor en del af indholdet fra DR Bonanza vil være at finde, men ved premieren den 15. marts kommer dette tilbud ikke til at indeholde julekalendere.

Det bekræfter DR Presse overfor Juleweb.dk

Det betyder, at danskernes adgang til mange af DR’s gamle julekalendere forsvinder.

Flere af de julekalendere, der i dag ligger på DR Bonanza, er nemlig ikke udgivet på dvd eller andre streamingtjenester.

Det gælder blandt andet ’Kender du Decembervej?’ med Magnus Tagmus, ’Jul og Grønne Skove’ med Poul og Nulle, ‘Cirkus Julius’, ‘Jul i Hjemmeværnet’ og ’Avisen’.

Hvornår danskerne igen kommer til at kunne se disse julekalendere er uvist.

DR fortæller til Juleweb.dk, at ’Gensyn’ på DR TV med tiden også vil komme til at indeholde julekalendere – især op til jul – men om omfanget bliver lige så stort som på DR Bonanza, kan koncernen ikke svare på.

Samtidig arbejder ’Det Kongelige Bibliotek’ på et nyt tilbud, hvor det skal være muligt at se alle programmer fra DR’s arkiv. Hvornår dette tilbud er færdigt, er der dog ikke sat en dato på.

Julekalendere på DR Bonanza, der ikke er udgivet på dvd:

– Kender du Decembervej?, alle afsnit (1967)
– Hvad en møller kan komme ud for ud, 2 afsnit (1969)
– Hos Ingrid og Lillebror, 3 afsnit (1971)
– Noget om nisser, 2 afsnit (1972)
– Jul og Grønne Skove, 12 afsnit (1980)
– Avisen, alle afsnit (1982)
– Eldorado for dyr, alle afsnit (1985)
– Cirkus Julius, 23 afsnit (1988)
– Jul med Clevin, alle afsnit (1992)
– Jul i Hjemmeværnet, alle afsnit (2001)
– Temalørdag: Jul og kalendernostalgi (2001)

Julekalenere på DR Bonanza, der er udgivet på dvd

– Vinterbyøster (1973)
– Jullerup Færgeby (1974)
– Kikkebakke Boligby (1977)
– Jul i Gammelby (1979)
– Torvet (1981)
– Nissebanden (1984)
– Jul på Slottet (1986)
– Hallo, det er jul! (1995)
– Bamses Julerejse (1996)
– Den Hemmelige Tunnel (1997)
– Jul på Kronborg, kun udgivet på dvd i redigeret version (2000)

Søg