Arbejdet med at lave årets julekalender på TV 2, ‘Valdes Jul – Skovens Vogter’, har været i gang i to et halvt år.
Ideen til julekalenderen opstod hos manuskriptforfatter Jesper Fink, der var blevet opfordret af TV 2 og filmselskabet ‘Cosmo Film’ til at komme med et bud på en ny julekalender.
Han besluttede sig for at lave en julekalender, der handler om menneskers forhold til naturen.
– Der sporer jeg mig ind på noget med en skov og en ulvepige, der kommer ud og henvender sig til en dreng – og så er der en gård med et julemarked, fortæller Jesper Fink til Juleweb.dk
Det er ikke første gang, at Jesper Fink beskæftiger sig med naturen i sine film.
– Jeg har lavet ’Før Frosten’ – en film, som handler om landbruget i 1800-tallet – og så har jeg lavet en stenalderfilm, som foregår ude i en skov i stenalderen. Så det er lidt et tema, tror jeg. Jeg tror, det kommer lidt ud af noget der, siger han.
Jesper Fink allierede sig med Thomas Porsager, og de to fik et år til at udvikle historien og skrive et manuskript.
– Vi ville gerne ligesom prøve gennem den her eventyrfortælling at fortælle om en forbindelse til naturen, der kan blive genoprettet. Det er så i form af Valde, der bliver ’Skovens Vogter’, fortæller Jesper Fink:
– Vi vil også bare gerne have børnene ud i naturen. Ud og se skoven – se hvor fedt, der er derude. Ud og løbe og lege, at de er Skovens Vogter og ulveskifter. Det har været vigtigt for os.
En skov fyldt med gamle nordiske væsener
Forhistorien til ‘Valdes Jul’ er, at magiske væsener engang levede side og side med menneskene i verden. Men i takt med at menneskene fældede mere og mere skov for at lave landbrug, mistede de magiske væsener deres hjem.
De skabte derfor deres egen skov, – Den Uendelige Skov – hvor de kunne leve i fred. Et særligt udvalgt menneske – ‘Skovens Vogter’ – skulle sikre, at der stadig var en forbindelse mellem menneskene og de magiske væsener.
De væsener, der er blevet en del af julekalenderen, er alle nogen, man “troede på” i gamle dage i Danmark – blandt andet nisser, ellefolk og mosekonen.
De to manuskriptforfattere fandt inspiration i folkemindesamler Evald Tang Kristensens bøger. I slutningen af 1800-tallet gik han rundt i Jylland og samlede sagn og folkeeventyr ind fra de bønder, han mødte.
– Det var et sjovt univers at dykke ned i. Engang var de her væsener en del af naturen, og hvad nu hvis vi havde et univers, hvor det at genfinde Pagten med naturen også er at genfinde de her væsener, som er en del af den, fortæller Thomas Porsager:
– Det er jo fantastisk, at et af de væsener, der har overlevet op til vores tid, er nissen. Så gav det os mulighed for at få en nisse med ind i vores univers helt naturligt.
– Det gælder jo også om at afgrænse sig selv. Vi sætter os jo ind i et rum, hvor der er helt blankt. Et rum kun med tomme hvide tavler, og så kan man jo finde på alt. Så man er nødt til at finde på et system for, hvor man får ideer fra, fortæller Jesper Fink:
– Ret hurtigt blev det sådan et redigerende princip, at vi skal ikke snakke om drager, minotauruser og griffer, for det er sagnvæsner, der kommer fra andre lande. Så for at væsnerne kan være med i vores julekalender, så er det noget, der skal være med i vores fælles danske, nordiske bevidsthed.
Instruktør besøgte 49 gårde
Instruktør Morten BH fik til at opgave at finde de skuespillere og locations, der skulle bruges i julekalenderen.
Han besøgte 49 forskellige gårde, inden han fandt den gård ved Kværndrup på Midtfyn, der er endt med at blive Egebjerggård i julekalenderen.
– Både i ’Tinkas Juleeventyr’ og ’Malous Jul’, der har de brugt nogle meget hvidkalkede gårde, så jeg havde det sådan, at vi skal lige væk fra noget, vi har set i de sidste mange år, fortæller Morten BH.
Gårdens stuehus er i røde mursten, mens længerne er i gule mursten.
– Det er meget typisk fynsk. Du finder ikke dén farve i samme grad på Sjælland, så det var også meget unikt, siger han.
Morten BH var også rundt og se en masse forskellige træer, inden han fandt dét træ, der er blevet Modertræet i julekalenderen.
Modertræet hedder i virkeligheden ‘Skrædderen’. Det står i den del af Hareskovene nord for København, der kaldes ‘Jonstrup Vang’.
– Det SKULLE være et egetræ. Det skulle være noget så dansk som et egetræ. Det var hele tiden et mantra for os, at skoven skulle være som dén, man kan tage sine unger med ud i en søndag, fortæller han.
Han valgte, at nissen i julekalenderen skulle have en grøn nissehue på i stedet for en rød.
– En skovnisse er noget andet end en gårdnisse. Hvorfor skulle man rende rundt med sådan en kæmpe signalfarve ude i skoven, hvis man gerne vil undgå at blive spist eller andet. Den røde farve banker altså godt igennem. Så vi fandt ud af, at han skulle være mere som en kamelæon, der kunne gemme sig ved træstubbene og i skovbunden. Så han er blevet grøn og brun, siger Morten BH.
Glad for resultatet
Arbejdet med ‘Valdes Jul’ er nu færdigt, og de tre skabere bag julekalenderen er glade for resultatet.
– Jeg er sgu’ stolt af det og virkelig på røven over det store arbejde, der ligger bag. Jeg synes, vi og hele holdet har gjort det så sindssygt godt, siger Jesper Fink.
