Ny omgang af Breinholts Julekalender

Breinholts Julekalender 2023
Foto: Viaplay

For sjette gang har Anders Breinholt, Søren Rasted og øl-ekspert Carsten Berthelsen lavet en julekalender sammen.

Julekalenderen vil i lighed med sidste år kunne ses fra den 1. december på Viaplay under navnet ‘Breinholts Julekalender’.

‘Natholdets Julekalender’ skiftede nemlig sidste år navn, da Anders Breinholt stoppede som vært på ‘Natholdet’ og samtidig flyttede sin julekalender fra TV 2 Zulu til Viaplay.

– Jeg er SÅ stolt og beæret over, at danskerne år efter år har været med til at gøre netop vores julekalender til en tradition. Og igen i år gør vi alt for, at stemningen er helt i top, siger Anders Breinholt:

– Jeg kan godt afsløre, at den nok aldrig har været bedre. Årets kalender er en af de bedste, vi har lavet. Og det siger jeg, fordi jeg rent faktisk kan huske, hvad der skete i år.

Breinholts Julekalender 2023
Foto: Viaplay

Ølsmagning i julemandens værksted

Anders Breinholt har i år fået nøglerne til julemandens værksted, hvor de tre venner i løbet af december vil smage på 24 forskellige øl fra danske bryggerier. Øllene er håndplukket af Carsten Berthelsen.

Søren Rasted har i kraft af sin titel som ‘adventsminister’ fundet fire snaps til at ledsage øl-oplevelsen.

I løbet af december vil vennerne få besøg af forskellige gæster, blandt andet Mick Øgendahl, Preben Elkjær, Christopher, Anders Lund Madsen, Lars Løkke Rasmussen, Simon Jul, Lina Rafn, Lene Beier, Stephanie Surrugue, Janni Pedersen og Breinholts egen mor.

Breinholts Julekalender 2023
Foto: Viaplay

Samtidig laver den tidligere Michelin-kok Dak Winchangoen og hendes bror mad, der passer til de forskellige øl.

Musikken bliver leveret af kapelmester Laurits Emanuel og hans juleband.

Som noget nyt i år vil julekalenderen både kunne streames på Viaplay og ses om aftenen på TV 3 +. Der vil også blive lavet et særligt nytårsafsnit, som bliver vist den 31. december.

Der bliver i år ikke lavet en fysisk øl-julekalender, så vil man smage med på de forskellige øl undervejs i løbet af december, skal man selv ud og købe dem.

Disse øl bliver drukket i løbet af ‘Breinholts Julekalender 2023’

Breinholts Julekalender 2023
Foto: Viaplay
Søg