Snefald teaterforestilling kommer til Danmark

Foto: Emilia Therese

Den teaterudgave af julekalenderen ‘Snefald’, der sidste år blev lavet på ‘Oslo Nye Teater’ i Norge, kommer nu også til Danmark.

Odense Teater har tidligere haft succes med at lave ‘Nissebanden i Grønland’ og ‘Jesus og Josefine’ om til teaterforestillinger. Nu vil de også have ‘Snefald’ på de skrå brædder.

31-årige Lea Baastrup Rønne skal spille rollen som pigen Selma. Anders Gjellerup Koch skal spille julemanden Julius, mens Malene Melsen skal spille den strikse plejemor Ruth.

Foto: NRK

Selma savner en familie

‘Snefald’ handler om pigen Selma, der har mistet begge sine forældre i en trafikulykke. Hun bor nu hos sin meget strenge nabo Ruth, og savner at have en rigtig familie.

Da hun skriver et brev til julemanden med sit ønske, begynder der dog at ske ting og sager. Julemanden Julius kan nemlig genkende Selmas historie.

For mange år siden valgte hans søn at rejse ind i menneskenes verden, hvor han fandt sig en kæreste og derfor blev dér. Senere omkom han i en trafikulykke, og meget tyder på, at Selma er Julius’ barnebarn.

Selma kommer til julemandens land ‘Snefald’, men det er ikke meget Julius og Selma når at lære hinanden at kende, da Julius pludselig forsvinder.

‘Snefald’ har premiere den 14. november på Odsense Teater.