Seertal: Lars Hjortshøj levede op til forventningerne

Foto: Per Arnesen, TV 2

TV 2 har spillet et sikkert kort i årets julekalenderkrig og lavet en fortsættelse til seersuccesen ‘Ludvig og Julemanden’ fra 2011.

Derfor er det som forventet TV 2 der indtager førstepladsen i kampen om decemberseerne, selvom ‘Pagten’ på DR 1 også har klaret sig flot. Faktisk har ‘Pagten’ vist sig, at klare sig bedre som genudsendelse, end den gjorde ved premieren i 2009.

Tvillingerne og Julemanden blev et hit

Med 1.145.000 seere i gennemsnit var ‘Ludvig og Julemanden’ i 2011 den mest sete julekalender på dansk tv i seks år. Der var derfor høje forventninger til at fortsættelsen ‘Tvillingerne og Julemanden’ også skulle klare sig godt – og de forventninger er stort set blevet indfriet.

‘Tvillingerne og Julemanden’ har i gennemsnit haft 1.059.000 seere, hvilket godt nok er 100.000 færre seere end ‘Ludvig og Julemanden’. Men den lander på samme niveau som sidste års DR-julekalender ‘Julestjerner’, og den har haft en kvart million flere seere end sidste års genudsendelse af ‘Jul i Valhal’ på TV 2.

Pagten  •  Foto: Agnete Schlichtkrull, DR

Pagten er bedre som genudsendelse

Da ‘Pagten’ havde premiere på DR 1 i 2009 skrev den historie. For første gang siden man begyndte at måle seertal i 1992 lykkedes det nemlig for DR at slå TV 2 i kampen om julekalenderseerne. Genudsendelsen af ‘Jesus og Josefine’ samme år havde nemlig kun 735.000 seere.

Det utrolige er dog, at ‘Pagten’ har klaret sig endnu bedre på skærmen i år, selvom der altså var tale om en genudsendelse. 859.000 seere har i gennemsnit kigget med hver aften – ca. 40.000 flere end i 2009.

Det er dog ca. 200.000 færre seere end til sidste års DR-julekalender ‘Julestjerner’, som forfatterduoen Wikke og Rasmussen stod bag.

Jul På Slottet  •  Foto: Klaus Kurup, DR

Comeback til Jul på Slottet

På DR Ramasjang er det i gennemsnit lykkedes at samle 125.000 seere til genudsendelsen af ‘Shanes Jul’ fra 2009 og klassikeren ‘Jul på Slottet’ fra 1986. Sidste år fulgte 151.000 seere i gennemsnit med i genudsendelsen af ‘Bamses Julerejse’ på kanalen.

The Julekalender  •  Foto: Steen Linde, TV 2

The Julekalender taber terræn

‘The Julekalender’ har i år fået nyt sendetidspunkt, og det har selvfølgelig betydet en hel del for seertallene. I gennemsnit har 117.000 danskere hver eftermiddag fulgt med i De Nattergales julekalender.

Sidste år, hvor julekalenderen blev sendt om aftenen, var seertallet dobbelt så højt – 244.000 seere. Og forrige år kunne julekalenderen samle hele 444.000 seere. Det bliver spændende at se, om TV 2 fortsat vil forsøge at gøre De Nattergales julekalender til en årlig tradition på tv.

Jul På Vesterbro  •  Foto: Easy Film

Stewart Stardust og Nørderne

‘Jul på Vesterbro’ har i gennemsnit haft 109.000 seere til førstegangsvisningen klokken 19. I 2009, da julekalenderen senest blev genudsendt, fulgte 116.000 seere i gennemsnit med hver aften.

På DR Ultra har Store Nørdernes julekalender i gennemsnit samlet 49.000 seere.

JULTRA – Store Nørdernes Julekalender  •  Foto: Mads Svaneborg, DR

Seertal

Tvillingerne og JulemandenTV 21.059.000
PagtenDR 1859.000
Jul På SlottetDR Ramasjang125.000
The JulekalenderTV 2117.000
Jul På VesterbroDR 2107.000
JULTRA – Store Nørdernes JulekalenderDR Ultra49.000

De mest sete julekalendere siden 1992

DRTV 2
1.Nissebanden i Grønland (1993)
1.136.000 seere
Andersens Julehemmelighed (1993)
1.650.000 seere
2.Julestjerner (2012)
1.081.000 seere
Alletiders Jul (1994)
1.383.000 seere
3.Jul i Gammelby (1994)
891.000 seere
Alletiders Nisse (1995)
1.344.000 seere
4.Pagten (2013)
859.000 seere
Skibet i Skilteskoven (1992)
1.313.000 seere
5.Nissebanden (1992)
851.000 seere
Brødrene Mortensens Jul (1998)
1.267.000 seere
6.Nissebanden i Grønland (2011)
830.000 seere
Krummernes Jul (1996)
1.265.000 seere
7.Nissernes Ø (2008)
828.000 seere
Jul i Valhal (2005)
1.232.000 seere
8.Pagten (2009)
815.000 seere
Pyrus i Alletiders Eventyr (2000)
1.207.000 seere
9. Jul på Slottet (1998)
792.000 seere
The Julekalender (1994)
1.184.000 seere
10.Hallo, det er jul! (1995)
790.000 seere
Ludvig og Julemanden (2011)
1.186.000 seere

Kilde: Gallup Tv-meter, DR Medieforskning, TV 2 Kommunikation

Søg