Foto: Per Arnesen, TV 2

Anden julekalender i serien om julemanden Nicolas

Handling

Nicolas drømmer om at blive en ægte julemand med et langt hvidt skæg. I Aalborg møder han genfærdet og videnskabsmanden Dr. Schwartz, der lover Nicolas at få hans ønske til at gå i opfyldelse, hvis han til gengæld vil hjælpe ham med at få fat på en særlig magisk sten – Lysets Sten.

Dr. Schwartz lokker Nicolas til at skrive under på en kontrakt, hvor der står, at han skal skaffe Lysets Sten inden juleaften. Sker det ikke, overtager Dr. Schwartz alt hvad Nicolas ejer – blandt andet legetøjsfabrikken i Grønland.

Da Julie opdager kontrakten og protesterer, forvandler Dr. Schwartz hende til en gås, og tager hende med sig til sit skjulested – fyrtårnet i Hirtshals.

For at få sin hustru tilbage søger Nicolas hjælp hos tvillingeparret Peter og Signe. De bor på Klarupgaard lige udenfor Aalborg, hvor deres forældre driver en gårdbutik. De indvilger i at hjælpe ham med at finde Lysets Sten og befri Julie fra den onde Dr. Schwartz.

Produktionsselskab: Deluca Film

Sendt på tv: 2013

Optaget på Klarupgaard

Scenografen Erik Peitersen byggede i alt 17 forskellige kulisser i længerne på Klarupgaard, hvor størstedelen af produktionen foregik. Derudover blev der lavet optagelser i blandt andet Aalborg Zoo, Aalborg Kloster og Thingbæk Kalkminer.

Eventyret fortsatte

Efter ‘Tvillingerne og Julemanden’ ville produktionsselskabet Deluca Film gerne fortsætte historien om julemanden Nicolas med en tredje julekalender. TV 2 var dog ikke interesseret i endnu en julekalender, og derfor blev tredje kapital i stedet skrevet som spillefilm.

‘Emma og Julemanden – Jagten på Elverdronningens Hjerte’ havde premiere i biograferne den 12. november 2015.

Foto: Per Arnesen, TV 2

Medvirkende

Peter: Martin Hempel Barkholt
Signe: Marie Højgaard Andersen
Nicolas: Lars Hjortshøj
Dr. Schwartz: Nikolaj Kopernikus
Anders, far: Casper Crump
Nanna, mor: Lærke Winther
William, storebror: Alex Høgh Andersen
Regitze: Sarah-Sofie Boussnina
Susanne Claus: Benedikte Hansen
Benz: Sigrid Husjord
Emma: Mia Vadmand Ejlerskov
Julie: Camilla Bendix

Hovedforfatter: Camilla Hübbe og Anna Neye Poulsen

Episodeforfattere: Anna Neye Poulsen, Lolita Bellstar og Tommy Bredsted

Instruktion: Thilde Harkamp

Musik: Mads Langer