Ludvig og Julemanden

Foto: Per Arnesen, TV 2

Første julekalender i serien om julemanden Nicolas.

Handling

11-årige Ludvig er sammen med sin familie flyttet ind på det gamle Børglum Kloster i Nordjylland. Hans far har arvet klostret efter sin onkel, men planen er ikke, at de skal blive boende dér. Faren har fået nyt job i Hong Kong, og derfor skal klostret sælges.

Ludvig får dog at vide, at der ligger en skjult skat gemt på slottet – Marias Krone. Han indgår en aftale med sin far om, at hvis han finder skatten, beholder de klostret og bliver boende i Danmark.

Foto: Per Arnesen, TV 2

I Grønland er julemanden Nicolas kommet op at skændes med sin kone Julie. Han rejser derfor fra sit værksted til Børglum Kloster, hvor han boede for mange år siden. Her møder han drengen Ludvig, og indvilger i at hjælpe ham med at finde Marias Krone.

Ludvig og Julemanden er dog ikke de eneste, der jagter kronen – også genfærdet Stygge Krumpen vil have fat i den. Med kronen kan han nemlig blive levende igen. Stygge Krumpen regerede på Børglum Kloster for 500 år siden, og han er fast besluttet på at komme til magten igen.

Det viser sig dog hurtigt, at Stygge Krumpen og Nicolas kender hinanden fra gamle dage, og at Nicolas gemmer på en del hemmeligheder om sit liv.

Foto: Per Arnesen, TV 2

Medvirkende

Ludvig: Thomas Norgreen Nielsen
Nicolas: Lars Hjortshøj
Stygge Krumpen: Andreas Bo
Julie: Camilla Bendix
Niels, far: Alexander Willaume
Kirsten, mor: Anne Sofie Espersen
Rebekka, storesøster: Marta Holm
Rasmus, lillebror: Lau Porskær Kirkensgaard
Maximillian: Andreas Jessen
Elsebeth: Tina Gylling Mortensen
Den Indemurede Pige: Julie Zangenberg
Martine: Emma Irgens Holst
Thomas: Thomas Ernst
Klik: Adam Sønderby
Klak: Martine Vandet Salling
Henning: Hans Holstegaard

Hovedforfatter: Philip LaZebnik

Episodeforfattere: Søren Frellesen, Ina Bruhn, Jenny Lund Madsen, Uffe Rørbæk og Rikke de Fine Licht

Instruktion: Søren Frellesen og Thilde Harkamp

Producer: Morten Rasmussen

Produktion: Deluca Film

Sendt i tv

2011, TV 2
2016, TV 2

Læs også: Alle artikler om Ludvig og Julemanden

Foto: Per Arnesen, TV 2

Historien om Stygge Krumpen

Ideen til ‘Ludvig og Julemanden’ opstod i Hjørring Kommune i 2008. Med støtte fra forskellige fonde havde kommunen oprettet projektet “Krumpen”, hvis formål var at forsøge at bygge et fortælleunivers op omkring historierne om Stygge Krumpen, der i middelalderen var biskop på Børglum Kloster.

Under en idéudvikling blev tanken om at lave en julekalender født, og det viste sig hurtigt, at TV 2 gerne ville være med.

I modsætning til mange andre julekalenderproduktioner, så foregik nærmest alle optagelserne til ‘Ludvig og Julemanden’ on location. Selv julemandens værksted er bygget på Børglum Kloster. Hele holdet boede i Nordjylland i de fire måneder det tog, at optage julekalenderen.

Læs også: Skal TV 2’s næste julekalender optages på Børglum Kloster?

Foto: Per Arnesen, TV 2

Dyre genfærd

‘Ludvig og Julemanden’ havde et budget på 25 millioner kroner, og var dermed den hidtil dyreste julekalenderproduktion på TV 2.

Det skyldtes i sær, at arbejdet med at give genfærdene det helt rigtige overnaturlig skær var omkosteligt. Opgaven blev varetaget af det københavnske firma ‘Ghost’, der skulle lægge effekter på 150.000 frames i løbet julekalenderen.

Læs også: Dyre special effects i Ludvig og Julemanden

Musik

Titelmelodien til ‘Ludvig og Julemanden’ blev skrevet af sangerinden Sys Bjerre og komponisten Frederik Thaae. Sys Bjerre overlod dog opgaven med at indspille sangen til Søs Fenger.

Læs også: Søs Fenger synger titelmelodien til Ludvig og Julemanden

Julekalendere i samme serie

Tvillingerne og Julemanden

Julekalendere

Seneste nyheder

Søg