Natholdets Julekalender

Natholdets Julekalender
Foto: Casper Østergaard Vester, TV 2

Denne julekalender er lavet i forlængelse af satire-talkshowet ‘Natholdet’, der har været sendt på TV 2 siden 2010.

Handling

Natholds-værten Anders Breinholt, musikeren Søren Rasted og øl-eksperten Carsten Berthelsen har lavet deres egen øl-julekalender med 24 forskellige øl, som de vil drikke i løbet af én enkelt dag.

Hver øl bliver præsenteret af øl-eksperten Carsten Berthelsen, der har skrevet flere bøger om øl og er æresmedlem af Danske Ølentusiaster. Derefter bliver øllene smagt og bedømt af de tre værter.

Da alle optagelser til julekalenderen er lavet i løbet af den samme dag, bliver de tre værter mere og mere berusede efterhånden, som afstanden til juleaften bliver kortere. De måler løbende deres promille i løbet af de 24 afsnit.

Natholdets Julekalender 2020
Foto: Craft Makers Collective

Julekalenderen bliver interaktiv

I de første to sæsoner af julekalenderen drak værterne både danske og udenlandske øl.

I sæson 3 og 4 blev julekalenderen interaktiv, da seerne kunne købe en fysisk udgave af ‘Natholdets Julekalender’ og selv være med til at smage de 24 øl. Disse sæsoner bestod kun af øl fra danske bryggerier.

Der var desuden fire snaps til de fire adventssøndage i julekalenderen, og så var der blevet brygget en særlig Natholdet-specialøl.

Natholdets Julekalender
Foto: TV 2

Medvirkende: Anders Breinholt, Søren Rasted og Carsten Berthelsen

Produktion: Pineappel Entertainment

Sendt i tv

Sæson 1, 2017, TV 2 Zulu

Sæson 2, 2019, TV 2 Zulu

Sæson 3, 2020, TV 2 Zulu

Sæson 4, 2021, TV 2 Zulu

Læs mere: Alle artikler om Natholdets Julekalender

Julekalendere

Seneste nyheder

Søg