Denne julekalender er lavet i forlængelse af programserien ‘Martin og Ketil – Verden for begyndere’, der blev sendt om morgenen på TV 2 og TV 2 Zulu i årene 2004-2007
Handling
Martin og Ketil flyver rundt i et rumskib ude i det store verdensrum. Hver dag får de besøg af julemanden, som låner deres værksted til at lave julegaver. Det går dog som regel næsten altid galt, men så er det heldigt, at Martin og Ketil kan hjælpe ham.
Martin og Ketil får også besøg af Julefeen, der hver dag, uden at blive set, giver dem en kalendergave. Genstanden fra kalendergaven danner baggrund for et eventyr, som én af de to tager på, når den anden “beemer” ham ned på Jorden.
Produktionsselskab: TV 2 Zulu
Sendt på tv: 2005, 2006, 2007, 2009
Gratis lågekalender
Selvom ‘Martin og Ketil – Jul for begyndere’ ikke var den officielle TV 2-familiejulekalender i 2005, blev der alligevel udgivet en lågekalender i forbindelse med serien. Kalenderen var gratis og kunne hentes i Guldbagerens butikker over hele landet.
Medvirkende
Martin: Martin Keller
Ketil: Ketil Teisen
Julemanden: Peter Darger
Julefe: Frederikke Sophie Hoffmeier
Manuskript: Henning Lund Hoffmeier, Martin Keller og Ketil Teisen
Instruktion: Henning Lund Hoffmeier
Musik: Martin Keller