Jul på Kronborg

Foto: DR

Handling

Kronborg er blevet for dyr for den danske stat at vedligeholde, og derfor har finansministeren besluttet, at det gamle slot skal sælges til private investorer.

Borgmesteren i Helsingør får en frist frem til juleaften til at finde pengene, der skal redde Kronborg fra at blive solgt. Han sætter en annonce i avisen, hvor han søger efter en familie, der vil flytte ind på slottet, pynte det op, og lave et julemarked, der kan tjene penge til at slottet kan reddes.

Familien Juhl ser ansøgningen, og da de alligevel ikke har noget sted at bo, fordi de er blevet smidt ud af deres sommerhus, flytter de ind på slottet.

Men ikke alle har rent mel i posen. Kommunaldirektøren i Helsingør har et indgroet had til Kronborg, fordi han stammer fra Kongen af Sveriges slægt. Han sætter sin assistent Romeo til at opmåle hele slottet, så han kan sælge det til en svensk køber, der vil flytte slottet til Sverige.

Men der er andre, der også vil have noget at skulle have sagt. Nissen på Kronborg, Sixten, sender bud til Julemanden om hjælp. Men han får ikke andet end den klodsede nisse Hubert tilsendt.

Derudover forsøger han også at få vækket statuen Holger Danske, der heller ikke er til megen hjælp. Tingene bliver ikke bedre af, at også Elverkongen vælger at flytte ind på slottet for at ødelægge al julestemning.

Medvirkende

Borgmester: Lars Knutzon
Karl Gustafsen, kommunaldirektør: Klaus Bondam
Romeo: Kristian Leth
Ulrik, far: Jesper Asholt
Laila, mor: Birgitte Simonsen
Julie: Mia Nielsen-Jexen
Rasmus: Mikkel Konyher
Sixten: Anders Baggesen
Hulter: Max Hansen
Holger Danske: Peter Gilsfort
Elverkonge: Niels Anders Thorn
Hamlet: Peter Jorde

Manuskript: John Stafan Olsen

Instruktion: Hans Kristensen

Musik: Martin Miehe-Renard

Produktion: Nordisk Film

Sendt i tv

2000, DR 1
2004, DR 1

Julekalendere

Seneste nyheder

Søg