Yallahrup Færgeby

Foto: Sune Gamst, DR

Handling

Ali og Hassen bor i den danske ghetto ‘Yallahrup Færgeby’. De drømmer begge begge om at blive ornli’ syge gangstere

Desværre døjer Ali med det problem, at han er utrolig sent udviklet i forhold til sin alder. Så meget desto vigtigere er det for ham at sætte sig i respekt overfor pigebanden Crazy Girls og bydelens hårde fyr Dennis.

På det lokale skolebibliotek arbejder den depressive Morten. Han fungerer ofte som drengenes prøveklud, når de skal afprøve forskellige gangster-ting som hundekamp, narkohandel og mord.

Mortens chef er skoleinspektøren Hanne. Hun har gang i en masse forskellige integrationsprojekter, som hun tvinger Morten til at deltage i.

Foto: Sune Gamst, DR

Medvirkende

Ali: Özlem Saglanmak
Hassan: Hadi Ka-Koush
Morten: Esben Pretzmann
Louise: Annevig Schelde Ebbe
Dilan: Louise Hart
Den stille pige: Cecilie Enevold
Dennis: Vibeke Dueholm
Hanne: Vibeke Hastrup
Abu Babu: Farshad Kholghi
Skolelægen: Pauline Rehné
Lille Knud: Otto Mølgaard Jakobsen
Ghandi / 2PAC: Kuku Agami

Manuskript: Nanna Westh

Intruktion: Kalle Bjerkø

Musik: Nanna Westh og Kalle Bjerkø

Produktion: DR

Sendt i tv

2007, DR 2
2014, DR 2

Yallahrup Faergeby
Foto: Sune Gamst, DR

Ramadan-kalender

Ideen til ‘Yallahrup Færgeby’ kom fra daværende redaktør på DR Ung Mads Brügger og journalist Nanna Westh. De havde året forinden sammen lavet en såkaldt ‘ramadan-kalender’ til DR 2, hvor man i 31 afsnit fulgte en gruppe danske muslimer gennem den hellige fastemåned.

Denne serie var en dokumentar, men Mads Brügger fik herefter ideen til at lave en fiktionsserie. Hvordan ville det egentlig se ud, hvis man lavede julekalenderen ‘Jullerup Færgeby’ om til en ramadankalender?

‘Yallahrup Færgeby’ blev produceret som en ramadankalender og fik derfor 31 afsnit. Det var først i sidste øjeblik, at DR 2 besluttede sig for at sende serien som julekalender i stedet. De første 24 afsnit af serien blev vist på tv, hvorefter de sidste syv afsnit blev udgivet på nettet i løbet af december og herefter på dvd.

Da ‘Yallahrup Færgeby’ blev genudsendt i 2014 blev 30 af de 31 afsnit vist på tv. Julekalenderen fortsatte dermed til den 30. december.

Der blev også lavet en nytårstale med Ali, der blev sendt på DR 2 nytårsaften 2007. Talen blev genudsendt igen i 2014.

Yallahrup Færgeby
Foto: Sune Gamst, DR

Debat om integration

Målet med ‘Yallahrup Færgeby’ var at debattere integrationen af muslimske indvandrere i det danske samfund, men Mads Brügger og Nanna Wasth var gennem hele forløbet meget opmærksomme på ikke at skabe en ny Muhammed-krise.

Da serien blev genudsendt i 2014, samme år som ‘Jullerup Færgeby’ blev genudsendt på DR Ramasjang, var hvert afsnit pakket ind i en samtale mellem to indvandrer-debatører, der snakkede om temaerne i dagens afsnit.

Eksport

‘Yallahrup Færgeby’ er også blevet vist på tv-stationer i Sverige, Norge, Finland og Italien.

Julekalendere

Seneste nyheder

Søg