Jul i den gamle trædemølle

Jul i den gamle trædemølle
Foto: TV 2

Denne julekalender er lavet i forlængelse af de populære sketch-sekvenser ‘Er der mer’ kaffe?’ med Flemming og Berit, der var en del af talkshowet Eleva2ren i årene 1988-1990.

Handling

Flemming og Berit bor i et rækkehus og lever et ganske almindeligt, kedeligt liv. Berit, der arbejder som sygeplejerske, drømmer om at komme på skiferie og møde en mand med store brune øjne. Flemming, der arbejder som registreret revisor, drømmer bare om at undgå skattevæsenet.

Flemming og Berit har to børn – Kim og Louise på henholdsvis 8 og 10 år – som man dog aldrig ser, fordi de altid er blevet væk.

Berit har bestilt en skirejse til den franske by Val d´Isere, og hendes mission er nu at få den danskerblege Flemming i form til en tur i alperne – både fysisk og kulturelt. Flemming vil dog helst bare holde jul på sofaen.

Men pludselig flytter der en nisse ind i rækkehuset, og han har i sinde at få de to i julestemning og fejre en jul i familiens skød – sammen med børnene!

Jul i den gamle trædemølle
Foto: TV 2

Medvirkende

Flemming: Peter Schrøder
Berit: Søs Egelind
Ruth: Kirsten Lehfeldt
Nisse: Poul Glargaard

Manuskript: Carl-Erik Sørensen

Instruktion: Lars Knutzon og Carin Andersen

Musik: James Price og Flemming Christensen

Produktion: Nordisk Film

Sendt i tv

1990, TV 2
1996, TV 2
2009, TV 2

Jul i den gamle trædemølle
Foto: TV 2

Julekalender i 25 afsnit

Jul i den gamle trædemølle er en julekalender i 25 afsnit. Første afsnit blev vist allerede den 30. november.

TV 2 ville helst lancere dens første julekalender for voksne på en fredag, hvor danskerne i forvejen var vant til at se Flemming og Berit i Eleva2ren. Men den 1. december faldt i 1990 på en lørdag, og derfor fik serien et ekstra afsnit.

Fortsættelse

Efter julekalenderen blev der i 1994 lavet en ny tv-serie i seks afsnit med Flemming og Berit, der fulgte parrets liv, når det ikke var jul. Den nye serie hed blot ‘Flemming og Berit’.

Julekalendere

Seneste nyheder

Søg