1000 ord for sne: Ny musical-juleserie på DR 1

Foto: DR

I løbet af november kan man varme op til julemåneden på DR 1 med en ny musical-juleserie i seks afsnit, der byder på en masse store julehits.

1000 ord for sne hedder serien, der blandt andre har den tidligere X Factor-deltager Cristian Oprea, Rasmus Bruun, Annika Aakjær og Camilla Bendix på rollelisten.

Serien handler om Sixten, der er virkelig god til at synge og skriver sine egne sange. Problemet er bare, at han ikke rigtig tør vise det for nogen.

Men alt det ændrer sig, da han en aften kommer med et ønske til en magisk julemand i Tivoli. Dagen efter opdager han, at alle de største julehits er forsvundet, og en gylden mulighed står åben for ham.

Sixten indspiller og udgiver sikre julehits som Last Christmas og All I Want For Christmas is You, og med ét bliver han en kæmpe stjerne. Men er livet som popstjerne lige så fedt som Sixten har drømt om?

De første to af afsnit af serien kan ses lørdag den 15. november kl. 19 på DR 1 og fra morgenstunden på DRTV.

Søg