Forfatterne bag Tidsrejsen 2: Sådan blev julekalenderen til

Foto: Svend-Vilhelm Mikkelsen

Manuskriptforfatter Poul Berg fik pludselig meget travlt i efteråret 2022.

Han var på det tidspunkt i fuld gang med at klippe julekalenderen ’Julehjertets Hemmelighed’, som han både havde skrevet og instrueret, da DR ringede til ham og spurgte, om han ville lave endnu en julekalender.

Den nye julekalender skulle være en fortsættelse af ‘Tidsrejsen’, som han havde skrevet i 2014.

–  Det var lige et par måneder, der var lidt voldsomme. Det der med at have to julekalendere i hovedet på én gang, det er rimelig meget, fortæller Poul Berg til Juleweb.dk:

– Det her univers er jo ekstremt kompliceret. Faktisk ikke når man ser det, men når man udvikler det, er det vanvittigt kompliceret. Så det var sådan lige: ’Okay, hvad er det lige for en serie, vi laver i dag?’

Foto: Svend-Vilhelm Mikkelsen

Han ringede til sin kollega Mikkel Bak Sørensen, der havde været med til at udvikle ’Tidsrejsen’ i 2014, og spurgte, om de skulle ja til projektet sammen.

– Det var vigtigt, at Mikkel var med, fordi vi supplerer hinanden godt. Jeg er den voksne, og han er barnet – eller nogle gange omvendt. Der er brug for begge dele, siger Poul Berg.

De to forfattere besluttede sig for at tage udfordringen op, selvom de begge havde deres betænkeligheder.

– Det var ikke fordi, det tog lang tid at beslutte os for at sige ja. Men der var jo også én eller anden form for nervøsitet forbundet med det, fordi vi begge to er meget stolte og glade for den første ’Tidsrejsen’. Og spørgsmålet er jo lidt, om det er farligt at kaste sig ud i det på ny, siger Mikkel Bak Sørensen.

Foto: Thomas Gerhardt, Ian N. Tomkins, DR

Blanding af nyt og gammelt

Det første, de to forfattere gjorde, var at ringe til skuespilleren Bebiane Ivalo Kreutzmann for at høre, om hun ville spille Sofie igen.

Men Sofie skulle ikke være hovedpersonen i den nye fortælling. Det var nødvendigt at bygge 2’eren op omkring nogle nye børn.

– Bebiane er jo blevet 10 år ældre. Hun er blevet voksen i mellemtiden, så hun kunne jo ikke spille en børnerolle. Så vi skulle ligesom fortælle videre på hendes historie ud fra det faktum, at hun er blevet ældre. Men det synes jeg egentlig ret hurtigt viste sig at være en gave til historien, fortæller Poul Berg:

– Det gav noget helt naturligt fremdrift i historien, at der var to nye unge, der kom på sporet af den første julekalender. De har en mistanke om noget af det, der skete dengang. Seerne har et fællesskab med Sofie, som vores hovedkarakterer ikke har. Det var egentlig meget sjovt.

Foto: Thomas Gerhardt, Ian N. Tomkins, DR

– Vi synes, at det kunne være sjovt, hvis én af vores hovedkarakterer var nysgerrig på den første ’Tidsrejsen’ – sådan helt meta-agtigt, fortæller Mikkel Bak Sørensen:

– Vi kunne ikke lade som om, at det ville være en stor twist, at der fandtes tidsrejser, ligesom vi jo prøvede lidt på i den første. Så vi ville hellere lave noget suspense omkring: Lykkes det den her unge knægt at finde ud af, hvad der er med hende Sofie, og hvad der engang skete i Dragør?

Foto: Thomas Gerhardt, Ian N. Tomkins, DR

Længere tilbage i tiden

I den første julekalender rejste Sofie 30 år tilbage i tiden og 30 år frem i tiden.

Denne gang ville forfatterne gerne rejse endnu længere tilbage i tiden og udforske nogle nye universer. Valget faldt på middelalderen.

– Jeg var på Middelaldercentret på Bornholm med min familie, og så kom jeg tilbage derfra og sagde til Mikkel: ’Det her middelalder, det tror jeg altså kan noget’, fortæller Poul Berg:

– Så blev vi mere og mere forelskede i det univers, så det kom til at fylde mere, end det egentlig var på tegnebrættet til at starte med.

Foto: Thomas Gerhardt, Ian N. Tomkins, DR

Faktisk viste det sig at være lettere for filmholdet at genskabe middelalderen, end det var at genskabe 90’erne.

– Middelalderen kommunikerer visuelt meget tydeligt. Det kan jo nogle gange være lidt mere en udfordring, når man skal tilbage til 90’erne, som jo på mange måder ligner lidt mere nutiden, siger Mikkel Bak Sørensen.

Holdet fandt et Middelaldercenter på Falster, der kunne danne ramme om selve byen Dragør i middelalderen, mens et gammelt middelalderkloster i Hillerød blev til Fyrst Dragos borg.

Foto: Thomas Gerhardt, Ian N. Tomkins, DR

Fremtid med privatiserede tidsrejser

Da forfatterne skulle forestille sig fremtiden og hvordan firmaet ’Storm Rejser’ ville se ud i en fremtidsudgave, lod de sig blandt andet inspirere af mangemilliardæren Elon Musk.

Han har investeret mange penge i at udvikle privat rumfart og har blandt andet planer om at lave rumturisme, ture til Månen og kolonisere Mars.

På samme måde forsøger ’Storm Rejser’ i fremtiden at kommercialisere tidsrejser.

– Vi har nogle mangemilliardærer i dag, der gerne vil flyve til Månen, og nogle private interesser, som måske får lov til at sætte deres eget personlige præg på, hvad det er for en tid, vi skal leve i. Der har vi leget lidt med den tanke om en meget privatiseret fremtid på en eller anden måde, siger Mikkel Bak Sørensen.

Foto: Thomas Gerhardt, Ian N. Tomkins, DR

Glad for resultatet

Arbejdet med ’Tidsrejsen 2’ er færdigt for både Poul Berg og Mikkel Bak Sørensen, og de er begge tilfredse med resultatet.

– Jeg er blevet utrolig glad for det. Jeg synes, det er skørt, vanvittigt, sjovt og gakket, men jeg tror, at seerne er klar til det, siger Poul Berg:

– Den første sæson var jo også avanceret på en eller anden måde, fordi det er tidsrejser. Der er jo en logisk udfordring i at lave det, men vi har nok lige givet den et spand kul mere denne gang. Men jeg synes, det er lykkedes.

– Vores ambition var at lave en julekalender, hvor hver eneste afsnit ender på en cliffhanger, og der er drøn på hele vejen igennem. Det synes jeg også, at vi er lykkedes med, siger Mikkel Bak Sørensen.

Søg