Her ligger stederne fra Tinkas Juleeventyr i virkeligheden

Foto: Svend-Vilhelm Mikkelsen og Agnete Schlichtkrull, TV 2

Har du spekuleret over, hvor nissernes landsby, Søgaard, Ensomhedens Tårn og alle de andre steder fra ‘Tinkas Juleeventyr’ ligger i virkelighedens verden?

‘Tinkas Juleeventyr’ blev optaget på Fyn og Sjælland i løbet af foråret og sommeren 2017.

Juleweb.dk giver dig her et overblik over, hvor optagelserne fandt sted.

Nogle af stederne er åbne for offentlig adgang, mens andre tilhører private og derfor ikke kan besøges uden en aftale.

Tinka og Nilles hus i Odins Odense

Tinkas hus og nissernes landsby

Nissernes landsby hedder i virkeligheden ‘Odins Odense’. Det er en landsby med genskabte huse fra jernalderen, som er fundet i Jylland og på Fyn.

Nisserne og menneskene har ikke haft kontakt med hinanden i 100 år, og derfor var det vigtigt for skaberne af ‘Tinkas Juleeventyr’, at nisserne skulle leve på en gammeldags måde.

Nissernes skole i Odins Odense

I ‘Odins Odense’ kan man blandt andet se det hus, som Tinka og Nille bor i, og det hus, der er blevet til nissernes skole i julekalenderen.

Alt, hvad der foregår inde i husene, er lavet i studier, men i december er nogle af de rekvisitter, der blev brugt i julekalenderen, udstillet i husene. Man kan for eksempel se Nilles skrædderværksted, køkken og ildsted.

Foto: Svend-Vilhelm Mikkelsen

I anledning af at ‘Tinkas Juleeventyr’ i år bliver genudsendt, holder ‘Odins Odense’ ekstraordinært åbent de første to uger af december, så man kan komme og se husene fra julekalenderen.

I ‘Tinka og Kongespillet’ er Tinka og Nille flyttet fra landet og ind til byen. Derfor er ‘Odins Odense’ her blevet skiftet ud med ‘Frilandsmuseet’ i Lyngby, som også blev brugt i ‘Tinka og Sjælens Spejl’.

Odins Odense
Store Klaus 40
5270 Odense N

Find stedet på Google Maps

Planlæg dig besøg i Odins Odense

Foto: Agnete Schlichtkrull, TV 2

Søgaard

Søgaard, hvor Lasse bor med sin familie, hedder i virkeligheden Højbogaard. Den ligger ved Vester Åby på Fyn.

Højbogaard blev i mange år også brugt som dyrlægeklinik i virkelighedens verden.

I dag bliver gården brugt som ferielejlighed, så hvis man altid har drømt om at holde ferie på Søgaard fra Tinka-julekalenderne, er det muligt at leje et ophold i den.

Ellers er det privat område, som der ikke er offentlig adgang til.

Højbogaard
Faurshøjvej 42
5600 Faaborg

Find stedet på Google Maps

Book ferie på Højbogaard

Foto: Agnete Schlichtkrull, TV 2

Kongeslottet

Kongeslottet eksisterer ikke i virkeligheden. Det er blevet skabt på computer, men indgangen til slottet er indgangen til det græske tempel ‘Apistemplet’ i Frederiksberg Have.

Find stedet på Google Maps

Foto: Agnete Schlichtkrull, TV 2

Portalen ved søen

Portalen mellem menneskenes og nissernes verden ligger i julekalenderen ved en sø. I virkelighedens verden hedder søen Kobbermosen og ligger tæt på Lykkesholm Slot mellem Ringe og Ørbæk på Fyn.

Find stedet på Google Maps

Foto: Cosmo Film, TV 2

Ensomhedens Tårn

Selve Ensomhedens Tårn er lavet på computer, men øen, det står på, er Bobakkerne på halvøen Helnæs på Sydvestfyn.

Find stedet på Google Maps

Foto: Svend-Vilhelm Mikkelsen

Udstilling i Odense

På museet ‘TID’ i Odense er der lavet en udstilling med kostumer og rekvisitter fra de tre Tinka-julekalendere.

Her kan man blandt andet se nissernes tøj, kongekronen, Tinkas nisseamulet og julestjernen.

Udstillingen kan opleves indtil den 12. januar.

TID – Museum for Odense
Møntestræde 1
5000 Odense C

Find stedet på Google Maps

Planlæg dit besøg på museet TID

Foto: Svend-Vilhelm Mikkelsen

Søg