‘Tinkas Juleeventyr’ er i år blevet til en musical med sange af Burhan G og Sarah West, der lige nu spiller i Glassalen i Tivoli.
Til næste år bliver det dog muligt for flere danskere at få mulighed for at forestillingen, når den tager på Danmarksturné og i løbet af november og december besøger Esbjerg, Holstebro, Aarhus, Aalborg og Odense.
Trine Marie Wisborg, der lige nu spiller rollen som Tinka i Tivoli, tager med på turen rundt i resten af landet, mens det endnu ikke er meldt ud, om nogen af de andre skuespillere fra forestillingen i Tivoli også tager med.
I Tivoli kan man blandt andre opleve Birthe Kjær, Szhirley, Johannes Nymark, Kasper Leisner, Martin Bo Lindsten og Paw Henriksen.
– Det har været fantastisk at opleve modtagelsen af ‘Tinkas Juleeventyr’. Hver aften er drenge og piger troppet op i deres egne Tinka-huer. Det har været en fornøjelse at se begejstringen hos dem, når de bliver suget ind i eventyret på en måde, som kun teaterrammerne tillader. Vi glæder os meget til at genskabe den oplevelse, når forestillingen skal på turné næste år, siger Thomas Langkjær, der er executive producent på musicalen i en pressemeddelelse.
Overblik over Danmarksturnéen
Musikhuset Esbjerg: 19. – 23. november 2025
Musikteatret Holstebro: 26. – 30. november 2025
Musikhuset Aarhus: 3. – 7. december 2025
Aalborghallen: 10. – 14. december 2025
Odeon, Odense: 17. – 21. december 2025