DR har nu offentliggjort sit samlede julekalendertilbud på tv og streaming i 2024.
Som tidligere annonceret er årets hovedjulekalender på DR 1 en fortsættelse af ‘Tidsrejsen’, hvor de to børn Romeo og Holly forsøger at finde ud af, om Romeos mystiske, ukendte far var tidsrejsende.
På DR Ramasjang er der gensyn med den norske julekalender ‘Snefald’, hvor 7-årige Selma finder ud af, at julemanden er hendes bedstefar.
Allerede den 1. november bliver et hav af gamle julekalendere lagt ud på DRTV. Her vil det blandt andet være muligt at få et gensyn med ‘Nissebanden’, ‘Jul på Slottet’, ‘Jul i Gammelby’ og Magnus Tagmus.

Selma ønsker sig en familie
Den norske julekalender ‘Snefald’ var årets julekalender på DR 1 i 2017. I år bliver den vist om eftermiddagen kl. 17 på DR Ramasjang.
Julekalenderen handler om 7-årige Selma, der savner at have en familie. Hun har mistet sine forældre i en trafikulykke og bor nu hos sin meget strenge nabo, Ruth.
Da Selma skriver et brev til julemanden med sit ønske, lander det i byen Snefald, hvor julemanden Julius læser det – og han får sig noget af en overraskelse. Han kan nemlig genkende Selmas historie.
For mange år siden valgte hans søn at rejse ind i menneskenes verden, hvor han fandt sig en kæreste og derfor blev dér. Senere omkom han i en trafikulykke, og meget tyder på, at Selma er Julius’ barnebarn.

Et hav af gamle julekalendere på DRTV
Savner man et gensyn med nogle af de gamle DR-julekalendere, så er der hjælp at hente allerede fra den 1. november på DRTV.
Her bliver følgende julekalendere lagt ud:
– Tidsrejsen
– Nissebanden
– Nissebanden i Grønland
– Jul i Gammelby
– Jul på Slottet
– Bamses Julerejse
– Vinterbyøster
– Jullerup Færgeby
– Kikkebakke Boligby
– Kender du Decembervej?
– Den Hemmelige Tunnel
– Ramajetternes Jul
– Det Magiske Tivoliteater
– En Hæderlig Jul
Adventskalendere for voksne:
– Rytteriets Jul
– Jul med Trines mor
– Labans Jul
– Mens vi presser citronen
– Parterapi – Julespecials
– Jørgensens Jul – En vejrværts bekendelser
Julefilm på DRTV:
– Alene hjemme (1. november)
– Alene hjemme 2 – Glemt i New York (1. november)
– Krummerne 2 – Stakkels Krumme (1. november)
– Krummerne – Så er det jul igen (1. november)
– Far til fire i byen (1. november)
– Dyrlægens Plejebørn (1. november)
– Tre nødder til Askepot (15. november)
– Mission Julegave (15. november)
– Elf (29. november)
– My Dad’s Christmas Date (29. november)
– Die Hard (29. november)
– I krig med morfar (29. november)
– Glædelig Jul (29. november)
– The Holiday (1. december)
– Familien Jul (1. december)
– Familien Jul i Nissernes Land (1. december)
– Familien Jul og Nissehotellet (1. december)