Ed Sheeran og Elton John har lavet en julesang

Ed Sheeran Elton John Merry Christmas

De to britiske hitmagere Ed Sheeran og Elton John har lavet en julesang sammen, der fra i dag kan streames på blandt andet Spotify, iTunes og YouTube.

Sangen hedder Merry Christmas, og alle indtægterne fra nummeret vil blive doneret til de to velgørende foreninger Ed Sheeran Suffolk Music Foundation og The Elton John AIDS Foundation.

Det er første gang, at Ed Sheeran og Elton John udgiver musik sammen, selvom de har været venner i et årti.

I oktober fortalte Ed Sheeran om sangens tilblivelse i et interview med den hollandske radiostation NPO Radio 2:

– Elton ringede til mig juledag for at sige glædelig jul. Elton ringer til mig næsten hver eneste dag. Han sagde, at Step Into Christmas er nummer seks på hitlisterne! Jeg vil lave endnu en julesang. Vil du gøre det sammen med mig?, sagde han dengang.

Ed Sheeran Elton John Merry Christmas
Coveret til Ed Sheeran og Elton Johns julesang

Musikvideo hylder juleklassikere

Der er lavet en musikvideo til den nye julesang, hvor Ed Sheeran og Elton John genskaber ikoniske scener fra en række andre julemusikvideoer.

I videoen er der blandt andet tydelige referencer til:

– Wham – Last Christmas
– Mariah Carey – All I Want For Christmas Is You
– Shakin’ Stevens – Merry Christmas Everyone
– Wizzard – I Wish It Could Be Christmas Everyday
– The Snowman – Walking In The Air
– East 17 – Stay Another Day

Skuespillerne i musikvideoen er blandt andre Mr. Blobby, Jonathan Ross, Big Narstie, Michael McIntyre og The Darkness. Den er instrueret af Jason Koenig.

Kan du genkende scenerne fra de andre julemusikvideoer?

Del artikel