DR’s julekalenderudstilling rykker ind på Shackenborg Slot

Arkivfoto fra DR's Julekalenderudstilling i Den Gamle By i 2014

Siden 2012 har DR’s julekalenderudstilling været på turné rundt i Danmark, og i år er det på Schackenborg Slot ved Møgeltønder, at man kan fordybe sig i julekalenderens historie.

Hver weekend fra den 9. november til den 15. december kan man se mange af de originale dukker, kostrumer og rekvisitter fra DR’s mange julekalendere på slottet.

Lørdag den 9. november kommer slottets tidligere beboer Prinsesse Marie og åbner udstillingen.

Must see for julekalenderfans

DR’s julekalenderudstilling er et ‘must see’ for julekalenderfans. Den rummer en stor samling af de originale dukker, kostumer og rekvisitter fra DR’s mange julekalendere.

Man kan blandt andet møde Morten Post, Anton med de revnede bukser, Magnus Tagmus og prøve at sidde omkring Nissebandens bord.

Der er kostumer og rekvisitter fra ‘Tidsrejsen’, ‘Den Anden Verden’ og ‘Theo og Den Magiske Talisman’, og så indeholder udstillingen en komplet samling af alle de U-landskalendere, der er blevet udgivet siden 1962.

– Vi er utroligt glade for, at ‘Julekalenderens Historie’ i år skal til Schackenborg Slot og Sønderjylland. Udstillingen fortæller den samlede historie om en lang julekalendertradition, som vi i DR er meget stolte af, og som startede tilbage i 1962, da DR sendte den første julekalender, Rikke Kristine Nissen, der er chef for DR Salg.

Søg