Èn af de bedste julefilm der nogensinde er lavet, får nu en efterfølger.
14 år efter premieren på ‘Love Actually’ er flere af skuespillerne fra den oprindelige film klar til genindtage deres roller i en ny kortfilm, der skal vise hvordan filmens hovedpersoner har det i dag. Det skriver New York Times.
Hugh Grant, Martine McCutcheon, Keira Knightley, Colin Firth, Liam Neeson, Andrew Lincoln og Rowan Atkinson er alle med i den nye kortfilm, der også vil blive instrueret af manden bag den oprindelig film Richard Curtis.
Til kamp mod fattigdom
Kortfilmen bliver lavet i anledning af den såkaldte Red Nose Day, der samler penge ind for at bekæmpe fattigdom.
– Jeg havde aldrig drømt om at lave en opfølger til ‘Love Actually’, men jeg tænkte, at det kunne være sjovt at lave ti minutter og se, hvor alle karaktererne er i dag, siger Richard Curtis til New York Times.
Filmen får premiere på den britiske tv-station BBC One den 24. marts – og vil derefter blive vist på amerikanske NBC den 25. maj.