Tekst: Peter Faber, 1848
Melodi: Emil Horneman, 1848
1.
Højt for træets grønne top
stråler juleglansen
spillemand, spil lystigt op
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min
ikke rør ved den rosin!
Først skal træet vises
siden skal det spises.
2.
Se, børnlil’, nu går det godt
I forstår at trave,
lad den lille Signe blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd!
Hvor du ryster på din hånd
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet!
3.
Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger
hver gang han den kommer nær
vil han ikke længere.
Hvad du ønsker, skal du få
når jeg blot kan stole på
at du ej vil tromme
før min sang er omme.
4.
Anna, hun har ingen ro
før hun får sin pakke
fire alen merino
til en vinterfrakke.
Barn, du bli’r mig alt for dyr
men da du så propert syr
sparer vi det atter,
ikke sandt, min datter?
5.
Denne fane ny og god
giver jeg til Henrik.
Du er stærk og du har mod
du skal være fændrik.
Hvor han svinger fanen kækt
Børn, I skylder ham respekt
vid, det er en ære,
Dannebrog at bære.
6.
O, hvor er den blød og rar
sikken dejlig hue!
Den skal sikre bedstefar
imod frost og snue.
Lotte, hun kan være stolt
tænk jer, hun har garnet holdt!
Det kan Hanne ikke,
hun kan bare strikke.
7.
Børn, nu er jeg bleven træt
og I får ej mere.
Moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge.
Skrevet til en juleaften i 1847
‘Højt fra træets grønne top’ blev oprindeligt skrevet af digteren Peter Faber som lejlighedssang til hans families private juleaften den 24. december 1847.
Teksten blev skrevet til melodien ‘I en kælder sort som kul’, og den melodi vi kender i dag blev først komponeret af Emil Horneman året efter, da teksten blev udgivet. Næsten alle personerne i sangen har eksisteret i virkeligheden.
Nevø, niecer og bedstefar
Peter, Anna, Sine og Hanne er en nevø og tre niecer, der er børn af Peter Fabers ældre bror Niels Andreas. Broderen havde flere børn, men det er ikke alle, der er med i sangen.
Faktisk havde Niels Andreas to børn med navnet Anna. Ane Margrethe Faber og Anna Dorthea Faber. Hvem af de to børn, der er skrevet om, ved man ikke, men der gættes på at den yngste Anna Dorthea på seks år er hende, der ingen ro har, før hun får sin pakke.
Hanne, der strikker, var derimod oprindeligt den ni år gamle Ane Margrethe Faber, som fik ændret sit navn, da sangen blev udgivet i 1848.
Da sangen blev skrevet var Peter med trommen ca. seks år, mens den lille Sine, som i virkeligheden hed Frandsine Cathrine, var to år gammel. Bedstefaren, der får en hue i julegave, er Peter Fabers egen far – Rasmus Hjorth Faber.
Ingen ‘fænrik’
Den eneste der mangler er Henrik, som skal være ‘fænrik’. For han er sandsynligvis ikke en del af den nærmeste familie, og blev digtet til, da sangen udkom i 1848.
Da var tre-årskrigenn netop udbrudt, og Faber/Hormann havde udgivet hittet ‘Den gang jeg drog afsted’. Så det var oplagt, at der også måtte være en rask dreng, der kunne svinge med fanen i den nye julesang.
Hemmeligt vers
‘Højt fra træets grønne top’ bliver i dag oftest trykt med syv vers, men oprindeligt var der faktisk otte. Verset, der ofte bliver glemt, handler om lille William, der skal have den bedste gave fra træet. William var Peter Fabers egen søn, der lige var kommet til verden i 1847.
Træets allerbedste zir
skal min William have.
På det blanke guldpapir
må du gerne gnave.
Vær forsigtig og giv agt,
indenfor er noget lagt,
som du ej må kramme,
det er til din amme.
Kilder og videre læsning
Anna Marie Lebech-Sørensen, Højt fra træets grønne top: Peter Fabers jul, Jelling Bogtrykkeri, 1994