Tekst: Peter Faber, 1848
Melodi: Emil Horneman, 1848
1.
Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen;
spillemand, spil lystigt op,
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min,
ikke rør ved den rosin!
Først skal træet vises,
siden skal det spises.
2.
Se, børnlil’, nu går det godt,
I forstår at trave,
lad den lille Sine blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd!
Hvor du ryster på din hånd!
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet.
3.
Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger;
hver gang han den kommer nær,
vil han ikke længer.
Hvad du ønsker, skal du få,
når jeg blot tør stole på,
at du ej vil tromme,
før min sang er omme.
4.
Anna hun har ingen ro,
før hun får sin pakke,
fire alen merino
til en vinterfrakke.
Barn, du bli’r mig alt for dyr,
men da du så propert syr,
sparer vi det atter,
ikke sandt, min datter?
5.
Denne fane ny og god
giver jeg til Henrik;
du er stærk, og du har mod,
du skal være fændrik:
Hvor han svinger fanen kækt!
Børn! I skylder ham respekt;
vid, det er en ære
Dannebrog at bære.
6.
O, hvor er den blød og rar,
sikken dejlig hue!
Den skal sikre bedstefar
imod frost og snue.
Lotte, hun kan være stolt;
tænk jer, hun har garnet holdt!
Det kan Hanne ikke,
hun kan bare strikke.
7.
Børn, nu er jeg bleven træt,
og I får ej mere,
moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge.
Skrevet til en juleaften i 1847
Højt fra træets grønne top blev oprindeligt skrevet af digteren Peter Faber som lejlighedssang til hans families private juleaften den 24. december 1847.
Teksten blev skrevet til melodien I en kælder sort som kul, og den melodi vi kender i dag blev først komponeret af Emil Horneman året efter, da teksten blev udgivet. Næsten alle personerne i sangen har eksisteret i virkeligheden.
Nevø, niecer og bedstefar
Peter, Anna, Sine og Hanne er en nevø og tre niecer, der er børn af Peter Fabers ældre bror, Niels Andreas. Broderen havde flere børn, men det er ikke alle, der er med i sangen.
Faktisk havde Niels Andreas to børn med navnet Anna. Ane Margrethe Faber og Anna Dorthea Faber. Hvem af de to børn, der er skrevet om, ved man ikke, men der gættes på at den yngste Anna Dorthea på seks år er hende, der ingen ro har, før hun får sin pakke.
Hanne, der strikker, var derimod oprindeligt den ni år gamle Ane Margrethe Faber, som fik ændret sit navn, da sangen blev udgivet i 1848.
Da sangen blev skrevet var Peter med trommen ca. seks år, mens den lille Sine, som i virkeligheden hed Frandsine Cathrine, var to år gammel. Bedstefaren, der får en hue i julegave, er Peter Fabers egen far, Rasmus Hjorth Faber.
Ingen ‘fænrik’
Den eneste der mangler er Henrik, som skal være ‘fænrik’. Han er sandsynligvis ikke en del af den nærmeste familie og blev digtet til, da sangen udkom i 1848.
Da var tre-årskrigenn netop udbrudt, og Faber/Hormann havde udgivet hittet Den gang jeg drog afsted. Så det var oplagt, at der også måtte være en rask dreng, der kunne svinge med fanen i den nye julesang.
Hemmeligt vers
Højt fra træets grønne top bliver i dag oftest trykt med seks eller syv vers, men oprindeligt var der faktisk otte.
Verset, der ofte bliver glemt, handler om lille William, der skal have den bedste gave fra træet. William var Peter Fabers egen søn, der lige var kommet til verden i 1847.
Træets allerbedste zir
skal min William have.
På det blanke guldpapir
må du gerne gnave.
Vær forsigtig og giv agt,
indenfor er noget lagt,
som du ej må kramme,
det er til din amme.
Nogle gange bliver verset om huen til bedstefar også udeladt.
Kilder og videre læsning
Anna Marie Lebech-Sørensen, Højt fra træets grønne top: Peter Fabers jul, Jelling Bogtrykkeri, 1994
