Handling
Frk. Gyldenfod er i fuld gang med at forberede sig til julen. Hun forsøger ihærdigt at gøre alting fuldstændig, som det står beskrevet i bogen ‘Moders Bog’.
Hver dag kommer hendes gode ven Hr. Vimmelstrup forbi og besøger hende. Selvom de begge har svært ved at huske hinandens navne, så finder de alligevel på en masse forskellige ting at lave sammen.
Hver dag ser de en film på frk. Gyldenfods gamle filmapperat om ‘Vumserne’. Vumserne er væsner, der lever under jorden. De bruger meget tid på at forsøge at redde miljøet, ved at indsamle og finde på nye anvendelsemåder til de ting, som menneskene smider ud.
Medvirkende
Frk. Gyldenfod: Jytte Abildstrøm
Hr. Vimmelstrup: Hans Christian Ægidius
Manuskript: Jytte Hauch-Fausbøll
Tilrettelæggelse og musik: Hans-Henrik Ley
Produktion: DR
Sendt i tv
1975, DR
Spare-julekalender
Efter to år, hvor DR havde brugt mange penge på at lave de populære dukkejulekalendere ‘Vinterbyøster’ og ‘Jullerup Færgeby’, var der kun råd til en meget billig spare-julekalender i 1975.
De to skuespillere Jytte Abildstrøm og Hans Christians Ægidius forsøgte at få det bedste ud af den ene kulisse, de havde at gøre godt med, men julekalenderen blev ikke det store hit hos seerne.
Julekalenderen er efterfølgende blevet kaldt ‘Vumserne og juleforberedelser’, men i 1975, da den løb over skærmen, hed den egentlig bare ‘Børnenes Julekalender’.
Vumserne genbruger menneskernes affald
Serien om Vumserne var en britisk ‘stop motion’-serie, der var lavet af BBC i 1973. Seriens oprindelige titel var ‘The Wombles’ og havde faktisk tidligere været vist på dansk tv. Figurerne var baseret på en serie bøger af forfatteren Elisabeth Beresford.