Pyrus i Alletiders Eventyr
 
 
Tekst: Svend-Vilhelm Mikkelsen     Foto: Søren Hartvig, TV 2
 

Fjerde og sidste julekalender i serien om Pyrus.

Handling

Bertramsen har endnu engang fået en vigtig opgave af Kongehuset. Inden juleaften skal han lave en eventyrbog til den lille nyfødte prins med alle de bedste folkeeventyr. En opgave, der umiddelbart ikke harmonerer særlig godt med den gamle rigsarkivars store viden om faglitteratur.

I mellemtiden er Josefine kommet til at love, at hun vil passe de to tvillingesøstre Mille og Molly i arkivet i december. Men da eventyropgaven pludselig kommer dumpende ned fra himlen, overlader hun det i stedet til nisserne at passe de to piger.

Pyrus og Kandis har hver fået deres egen tryllebog af Gyldengrød. For at imponere de to tvillinger, kommer Pyrus til at trylle dem begge ind i et eventyr, hvor de bliver væk i mængden. For at lette arbejdet med at finde pigerne igen, tryller Pyrus alle eventyrbøgerne sammen til én, men kommer ved samme lejlighed til at blande dem sammen til en gang rod og uorden.

Nu må Gyldengrød, Kandis og Pyrus rejse gennem alle eventyrerne, for først at finde Mille og Molly igen, og derefter bringe orden i alle eventyrerne, så de som lovet kan blive overrakt til prinsen juleaften.

Produktionsselskab: Nordisk Film

 
 

2000

  2010
 
 
Foto: Søren Hartvig, TV 2
 
Julekalender i 3D

Pyrus og Kandis har hver fået et par 3. grads-briller i decembergave fra Nisseversitetet. Brillerne kan gøre de bøger, de tryller sig ind i, mere levende.

Hver gang nisserne tog deres 3. grads-briller på i julekalenderen, kunne seerne hjemme i stuen gøre det samme, og se ca. fem minutter af dagens afsnit i 3D. Der fulgte et par 3D-biller med den trykte julekalender, og brillerne kunne også købes separat.

"Pyrus i Alletiders Eventyr" var den første 3D-produktion på dansk tv.

 
 

Pyrus i Alletiders Eventyr

Denne julekalender er udgivet på DVD.
Alle 24 afsnit samlet i én boks.

Køb den her

 
 

Medvirkende:

Pyrus: Jan Linnebjerg
Gyldengrød: Paul Hüttel
Kandis: Christiane Bjørg Nielsen
Bertramsen: Jesper Klein
Josefine: Jeanne Boel
Krusø: Søren Østergaard
Mille: Nicolé Jølst
Molly: Niccié Jølst

Manuskript og instruktion: Martin Miehe-Renard

Musik: Martin Miehe-Renard og Jan Rørdam

 
 
Julekalendere i samme serie:

Alletiders Jul  |  Alletiders Nisse   Alletiders Julemand  |  Pyrus i Alletiders Eventyr