Foto: Knud Erik Christensen, Colourbox.com

Ca. 180 stk.

Ingredienser

500 g hvedemel
300 g smør
200 g sukker
3 æg (2 æg til dejen, 1 æg til pensling)
1 tsk. hjortetaksalt
Til pynt: Kanalsukker og fint hakkede mandler

Tilberedning

Hvedemel og hjortetaksalt blandes sammen. Det faste kolde smør smuldres i dejen, og sukkeret tilsættes. Dejen æltes sammen med æggene, hvorefter den skal på køl i et par timer.

Dejen rulles tyndt ud og laves til små kager. Hver kage pensles med æg og drysses med kanalsukker og fint hakkede mandler.

Jødekagerne bages ved 200 grader i en almindelig ovn i ca. 5 minutter.