TV 2’s julekalender 2019: Historien om Tinka fortsætter

Tinkas Juleeventur
Foto: Agnete Schlichtkrull, TV 2

TV 2’s julekalender 2019 bliver en fortsættelse af ‘Tinkas Juleeventyr’.

Tv-stationen afslører i dag at både Tinka og Lasse vender tilbage i et helt nyt eventyr, der har fået titlen ‘Tinka og Kongespillet’.

– Vi glæder os rigtig meget til at vende tilbage i ‘Tinka og Kongespillet’. Vi glæder os til at komme i gang med at optage alle de nye fede scener, som kan ses til næste år, fortæller de to unge skuespillere bag rollerne til tv2.dk

Optagelserne går snart i gang

Optagelserne til den nye julekalender går i gang i januar. Handlingen i den nye julekalender er fortsat hemmelig, og det samme er de skuespillere, der skal være med.

Sikkert er det dog, at Josephine Chavarria Højbjerg og Albert Rosin Harson vender tilbage i deres roller som Tinka og Lasse.

Julekalenderhit

Med næsten 1,1 million seere i gennemsnit var ‘Tinkas Juleeventyr’ den mest sete julekalender på dansk tv i seks år.

Historien om nisssepigen, der finder ud af at hun er halvt menneske og arving til tronen i nisseriget gik rent hjem hos familien Danmark.

Efterfølgende vandt ‘Tinkas Juleeventyr’ prisen som ‘Årets Korte Tv-serie’ ved Robert-prisuddelingen i januar og Billed-Bladets TV Guld-pris.

Søg