Mød manden bag årets U-landskalender

Illustration: Thomas Björnsson, DR

Årets U-landskalender er tegnet af illustratoren Tomas Björnsson. Han har brugt hele sommeren på først at se de to julekalendere ‘Absalons Hemmelighed’ og ‘Nissebanden’ på dvd, samt derefter tegnet bud på hvordan de to U-landskalendere skulle se ud – og ikke mindst, hvad der skulle være bag de 48 låger.

– DR kontaktede mig i begyndelsen af foråret. Jeg stod nede i børnehaven, og var ved at hente vores datter, da de ringede. Det var noget af en ære at få lov til. . Vi er jo alle sammen vokset op med U-landskalenderen, så at få lov til at være den, der lave den, det er jo ret stort, fortæller han til Juleweb.dk

Så julekalender hele påsken

Efter at have sagt ja til opgaven, fik Tomas Björnsson de to julekalendere udleveret på dvd, og så gik han ellers i gang med at nærstudere dem nøje:

– Jeg brugte hele påskeferien på at se dem. Jeg sad med min skitsebog og tog så mange noter og lavede så mange tegninger, som jeg overhovedet kunne nå. Det handlede bare om at få fat på så mange detaljer som muligt. Den røde kaffekande i baggrunden, det spejl, som Gemyse altid retter på sin makeup i, at Hr. Mortensen har stribede bukser på. Alle de der detaljer, der ikker vigtige for historien, men som er vigtig for genkendeligheden i kalenderen, fortæller han.

Se flere skitser på Tomas Björnssons blog

Vandmøllen var det oplagte motiv

Derefter begyndte arbejdet med at finde ud af, hvordan kalenderne skulle se ud. ‘Nissebanden’ var den nemmeste at lave:

– Det mest oplagte var at lave et billede af den her fantastiske mølle. Det var ligesom om, at det ikke kunne være anderledes. Man behøver jo ikke så meget mere end en mølle og noget sne, så kan man allerede lugte andestegen. Så lavede jeg forskellige ideer til, hvordan man kunne bruge den både tæt på og langt fra. Til sidst kom vi frem til, at jeg skulle skære et ’hul’ i møllen, så man kunne kigge ind i køkkenet, siger han.

Men hvis man er rigtig ‘nørdet’, kan man dog godt se, at køkkenet ikke vender som det bør på kalenderen:

– Vi har vendt køkkenet på en måde, som ikke vil kunne lade sig gøre i virkeligheden. Men det var vigtigt, at man så køkkenet fra den vinkel, som du hele tiden ser i julekalenderen. Vi har vendt det 180 grader, men det er jo lige meget. Det handlede om at få den pæneste og fedeste vinkel at se møllen fra, selvom det så ikke ville passe med køkkenet, siger han.

Se flere skitser på Tomas Björnssons blog

Sværest at lave Lunte

Efter at have tegnet møllen begyndte arbejdet med at få karaktererne fra julekalenderen til at leve på kalenderen:

– Jeg har forsøgt at få lidt personlighed frem i nisserne. Skipper er for eksempel bange for vand, og derfor er han bange for at gå over broen. Så står Gemyse bagved og forsøger at skubbe ham over. Hr. Mortensen står og overskuer det hele. Lunte har selvfølgelig risengrøden, og så er det tydeligt helt fra starten, at det jo er Pil, der helten i julekalenderen, så derfor skulle hun trækkes lidt frem, siger han.

Den sværeste at tegne fra Nissebandne endte faktisk med at blive Lunte:

– Jeg troede egentlig, at han var let at gengive, men jeg have mange forsøg med ham, inden jeg kom frem til det rette udtryk. Så han var den der voldte mig flest problemer. Jeg synes ikke, jeg kunne få ham til at ligne rigtigt. Jeg havde forventet, at Gemyse og Pil ville være meget sværere, fortæller Tomas Björnsson.

Illustration: Thomas Björnsson, DR

Svært at lave Magasin på langs

Mens det var oplagt at lade julekalenderen om ‘Nissebanden’ tage udgang i vandmøllen, så var arbejdet med ‘Absalons Hemmelighed’ sværere.

– ‘Absalons Hemmelighed’ var svær, fordi den foregår så mange steder. Kalenderen skulle ligge ned – den måtte ikke stå op på højkant. Men det hele foregår jo i Magasin, og det foregår enten på øverste etage, oppe under taget i deres lejlighed, eller nede i kælderen. Der ville det jo have været nemt, hvis den stod op på højkant, for så ville du kunne have lavet hele Magasin med øverste etage, butiksafdelingen og kælderen, fortæller Tomas Björnsson, fortsætter;

– Men den skulle jo ligge ned, og derfor blev jeg nødt til at tænke meget abstrakt- Hvordan bryder vi det her op, så der er en sammenhæng mellem de forskellige etager, men også sådan at man kan se, at den er ikke naturlig. Vi har lavet alle mulige forskellige versioner af, hvordan taget skulle stå. Nogle gange var Idas værelse oppe i taget, nogle gange var det længere nede. Så stod det skævt på, og så stod det lige på.

Se flere skitser på Tomas Björnssons blog

Derudover var det en udfordring, at få ‘Absalons Hemmelighed’-kalenderen til at være julet.

– Det er en rigtig fin historie, men der er ikke så meget jul i den, så det var faktisk en af de ting vi snakkede om til møderne, at det skulle vi prøve at få frem i kalenderen. Så der puttede vi så en masse julepynt på den, og også mere end det, der er i serien, siger han.

Lågerne skulle være en del af forsidemotivet

Efter at have lavet forsiden til de to U-landskalendere, begyndte arbejdet med at finde frem til, hvad der skulle være bag de 24 låger. Tomas Björnsson har valgt, at billederne bagved lågerne skulle være en naturlig del af forsidebilledet.

Hver dag, når man åbnede lågen, skulle der tilføjes et nyt element i forsidebilledet, så man langsomt fik et mere og mere spændende billede at se på.

– Da jeg var barn, irriterede det mig ad helvedes til, når jeg rev en låge af,  også var der bare en hvid baggrund bag symbolet. Så havde du bare den der fuldstændig smadrede kalender til sidst. Hele den der flotte sammenhæng med billedet, den blev væk. Så det var vi rimelig enige om, DR og jeg, at vi ville bevare en sammenhæng, så vi skulle egentlig bare trykke to kalenderbilleder ovenpå hinanden, så når du river lågerne af, så tilfører du hver dag noget til billedet, fortæller Tomas Björnsson.

Se flere skitser på Tomas Björnssons blog

Stadig i julehumør

Tomas Björnsson har arbejdet hele sommeren på at lave de to U-landskalendere, og det store spørgsmål er selvfølgelig så, om han nu er blevet træt af jul, eller om han er klar til at give den gas i december også.

– Normalt, når man sidder med en opgave som den her, hvor det bliver så intenst, så bliver man tært af det til sidst, men det blev jeg faktisk ikke med den her. Så jeg kan sagtens holde julestemingen oppe. Nu har jeg en datter på tre et halvt år, og hun elsker jo nisser, så det smitter lidt af, men jeg kommer nok ikke til at se så meget af kalenderen i fjernsynet, for nu må man jo ligesom sige, at jeg kender historien, siger Tomas Björnsson.

Se flere skitser fra Tomas Björnssons arbejde med årets julekalender på hans blog