Tekst: Mogens Lorentzen, 1939
Melodi: Egil Harder, 1940

1.

Juletræet med sin pynt,
venter på, vi får begyndt.
Aldrig har det været så grønt,
aldrig har det været så kønt.
Og fra selve himlen gled
vist den store stjerne ned.

2.

Hjerter klippet med en saks.
Af den fingernemme slags.
kræmmerhus med krøllet hank,
som så let får en skavank.
Kurve, kugler, fugle, flag,
op og ned og for og bag.

3.

Når de mange fine ting
hænger roligt rundt omkring.
og når alle lys er tændt,
og her lugter brunt og brændt,
er det som en sommerdag
dér, hvor træet kommer fra.

4.

Alle vegne ud og ind
glimrer edderkoppespind.
Mon der ikke bor en spurv
her i denne lille kurv?
Kræmmerhus med nødder i
er grangive’lig kogleri.

5.

Juletræet på besøg,
hilser os fra eg og bøg,
med besked derude fra,
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul
ønsker os en “glæd’lig jul”.