Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1820
Melodi: Tysk visemelodi, ca. 1600

1.

Et barn er født i Betlehem,
thi glæde sig Jerusalem!
Halleluja, halleluja!

2.

En fattig jomfru sad i løn
og fødte Himlens kongesøn.
Halleluja, halleluja!

3.

Han lagdes i et krybberum,
Guds engle sang med fryd derom.
Halleluja, halleluja!

4.

Og Østens vise ofred der
guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja, halleluja!

5.

Forvunden er nu al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja, halleluja!

6.

Guds kære børn vi blev på ny,
skal holde jul i Himmelby.
Halleluja, halleluja!

7.

På stjernetæpper lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja, halleluja!

8.

Guds engle der os lære brat
at synge, som de sang i nat:
Halleluja, halleluja!

9.

Da vorde engle vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja, halleluja!

10.

Ham være pris til evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja, halleluja!

Vidste du, at?

‘Et barn er født i Betlehem’ blev skrevet af N. F. S. Grundtvig i 1820. Sangen er en dansk oversættelse af den gamle latinske middelaldersamler ‘Puer natus in Bethlehem’. Læser man den latinske udgave af sangen vil man se, at Grundtvigs danske udgave handlingsmæssigt ligger tæt op af den latinske udgave.