1970’erne: Nye byer på Danmarkskortet

I 1973 så en ny og mere omfangsrig generation af tv-julekalendere dagens lys. Kræfter som Hanne Willumsen, Jesper Klein, Per Nielsen, Finn Bentzen og Asger Pedersen brugte flere måneder på at sy dukker, skrive manuskript og bygge store kulisser, så de til sidst kunne optage julekalenderen ‘Vinterbyøster’.

‘Vinterbyøster’ adskilte sig fra de tidligere julekalendere ved at have en mere omfattende historie, og flere skuespillere til at formidle den. Samme hold stod også bag ‘Jullerup Færgeby’ året efter og ‘Kikkebakke Boligby’ i 1977.

Vinterbyøster, 1973 | Foto: DR

Ingen nisser

‘Dukketriologien’, som de tre julekalendere siden er blevet døbt, var meget populære i befolkningen, på trods af at ingen af dem handlede særlig meget om jul. Mens de første julekalendere i 1960’erne ofte havde handlet om nisser, var der intet af den slags i 1970’erne.

Jesper Klein har senere fortalt, at det var DR’s ledelse, der bad dem om ikke at lade julekalenderne handle for meget om jul og nisser før den 24. december. Julekalenderne skulle ikke bruges som ‘opvarmning’ til jul. Derfor handlede Vinterbyøster for eksempel i stedet om en cirkusfamilie.

Skaberne af dukketriologien stod også bag ‘Avisen’ i 1982 og ‘Eldorado for dyr’ i 1985. ‘Avisen’ blev sendt som optakt til genudsendelsen af ‘Jullerup Færgeby’, mens ‘Eldorado for dyr’ blev sendt som optakt til genudsendelsen af ‘Kikkebakke Boligby’.

Jullerup Færgeby, 1974 | Foto: Helge Jensen, DR

Børnenes Julekalender bliver til Børnenes U-landskalender

I 1977 løb DR’s julekalenderprojekt ind i modvind. Børnenes Julekalender på tv var blevet meget populær, og stort set alle børn i Danmark foretrak at have julekalenderen fra tv hængende på værelset i stedet for en de mange andre julekalendere på markedet.

De danske julekalenderproducenter blev sure og klagede til Folketinget. De mente, at DR udnyttede sit monopol til at reklamere for sin egen julekalender – hvilket betød ’unfair’ konkurrencevilkår for deres produktion. Folketinget ville dog ikke forbyde DR’s salg af julekalendere, da overskuddet gik til u-landsprojekter.

Løsningen blev, at Børnenes Julekalender skulle skifte navn til Børnenes U-landskalender, og at de ikke måtte indeholde julemotiver på forsiden. Fra 1977 og op gennem 1980’erne var der derfor ofte billeder af for eksempel afrikanske lande på forsiden af U-landskalenderen – i stedet for nisser og julemænd.

Børnenes U-landskalender 1980

Navnet ‘U-landskalender’ var dog ikke nyt. Da DR udgav den første julekalender i 1962 til tv-serien ‘Historier fra hele verden’ var navnet netop ‘U-landskalenderen’. Året efter havde DR dog skiftet navn til ‘Børnenes Julekalender’.

Sanktionen blev fastholdt indtil 1986, hvor DR igen måtte reklamere for tv-julekalenderen på forsiden af lågekalenderen. På det tidspunkt var TV 2 under udvikling, og der var derfor udsigt til, at tv-monopolet snart ville blive brudt. DR fortsatte dog med at bruge navnet ‘Børnenes U-landskalender’, hvilket man stadig gør i dag.