Hallo, det er jul!

Hallo, det er jul!
Foto: DR

Denne julekalender er en uafhængig fortsættelse af Jul i Gammelby fra 1979.

Mens den første julekalender foregik i 1850’erne, så tager denne julekalender udgangspunkt i tiden omkring industrialiseringen i begyndelsen af 1900-tallet. Ingen af personerne fra ‘Jul i Gammelby’ er med i ‘Hallo, det er jul!’

Handling

Nye tider er på vej til Gammelby. Forretningsmanden Baron von Gullasch er flyttet til byen for at starte en fabrik, der skal masseproducere træsko på samlebånd.

Baronens billige træsko går hårdt ud over byens gamle træskomager, der efter få uger må lukke sin forretning. Han forlader Gammelby for at tage til København og arbejde med at skovle kul. Imens skal hans datter Lise bo hos byens “centralmutter” (bestyrer af telefoncentralen).

Hallo, det er jul!
Foto: DR

Baron von Gullasch køber det gamle træskoværksted, der samtidig var Lises gamle hjem. Han vil rive det ned for at gøre plads til, at han kan udvide sin fabrik.

Men det vil byens børn ikke være med til. De laver en demonstration, hvor de på skift opholder sig i det gamle værksted dag og nat for at undgå, at baronen river det ned.

Samtidig forsøger byens sogneråd desperat at finde frem til et gammelt dokument, hvori der står, at der SKAL være en træskomager i Gammelby.

Hallo, det er jul!
Foto: DR

Medvirkende

Amalie Nielsen, centralmutter: Birgit Sadolin
Jokumsen, redaktør: Henrik Koefoed
Jakob Laursen, reporter: Anders Peter Bro
Lars Jensen, træskomager: Henrik Weel
Baron von Gullasch: Jarl Forsman
Posten: Ejnar Hans Jensen
Jytte, lærerinde: Louise Fribo
Stationsforstander/postmester: Kjeld Nørgaard
Mikkel, sætternisse: Peter Reichardt
Mette, telefonnisse: Gunvor Reynbjerg
Lise: Marie Sjøgren Hviid
Mads: Cyron Melville
Mie: Nana Gårdboe-Dahl
Trunte: Ida Dalgaard Steffensen
Maren: Elsebeth Steentoft
Herta: Marianne Mortensen
Førstelærer Højmose: Aksel Erhardtsen
Sognerådsformand: Søren Elung Jensen

Manuskript: Nis Boesdal

Instruktion: Piv Bernth

Produktion: DR Provinsafdelingen

Sendt i tv:

1995, DR

Hallo, det er jul!
Foto: DR

Søren Ryge indleder programmet

Mens Poul Thomsen havde indledt hvert afsnit af ‘Jul i Gammelby’ med at fortælle om et håndværk fra gamle dage, så blev ‘Hallo, der er jul!’ indledt af Søren Ryge, der fortalte om en ting, der blev opfundet i begyndelsen af 1900-tallet.

Hallo, det er jul! CD

Musik

Musikken til ‘Hallo, det er jul!’ blev skrevet af Tage Elmholdt med sangtekster af manuskriptforfatteren Nis Boesdal. Sangene blev udgivet på CD i 1995.

Locations

En stor del af udendørsscenerne i ‘Hallo, det er jul!’ er optaget i Den Gamle By i Aarhus.

Den Gamle By
Viborgvej 2
8000 Aarhus

I begyndelsen af 1900-tallet har toget gjort sit indtog i Danmark, og Gammelby er selvfølgelig også blevet stationsby. Optagelserne af det gamle damplokomotiv, der ankommer til byen, er lavet ved Veteranbanen Bryrup-Vrads, der ligger mellem Silkeborg og Skanderborg.

Veteranbanen Bryrup-Vrads
Hovedgaden 32
8654 Bryrup

Udgivelser

‘Hallo, det er jul!’ blev udgivet på dvd i 2009. Hele julekalenderen kan også ses på DR Bonanza.

Manuskriptforfatteren Nis Boesdal udgav historien som børnebog i 1995.

Julekalendere i samme serie

Jul i Gammelby

Julekalendere

Seneste nyheder

Søg