CWC World

Foto: Steen Linde, TV 2

Fortsættelsen til CWC / Canal Wild Card fra 2001.

Handling

Finn Nissen, Regner Worm og alle de andre karakterer fra den lille lokale tv-station ‘Canal Wild Card’ er tilbage på skærmen. Desværre har Kulturministeren ikke villet forlænge deres sendetilladelse, men de har i stedet opsendt deres egen satellit, hvorfra de hver aften sender direkte fjernsyn til hele verden.

Finn Nissen og Regnar Worm er nu kommet i rigtige showomgivelser med liveband og et stort publikum, som de ofte gør brug af ved afstemninger om små og store spørgsmål. Finn Nissen er selvfølgelig også, ligesom de rigtige showværter, klar med en stribe dårlige vittigheder.

Der er kommet en række nye indslag på programmet: World Gartering, World Decoration, En dokumentarserie om digteren Jeronimus Poulsen, en tysk advokatserie, talentkonkurrencen ‘Hvem vil være populær?’ og julesange fra superduoen Winnie og Werner.

Produktion: Saks Film

Medvirkende

Finn Nissen: Viggo Sommer
Regnar Worm: Uffe Rørbæk Madsen
Diverse Gæster: Carsten Knudsen

Manuskript og instruktion: De Nattergale

Sendt i tv

2003, TV 2
2005, TV 2 Zulu

Nytårsspeciel

CWC World sendte en nytårsspeciel den 31. december 2003 lige inden Dronningen Nytårstale. Her fulgte de generalprøven på Majestætens tale, hvor den danske mediebranche fik en ordentlig opsang.

‘Hackede’ sig ind på TV 2’s frekvens

Historien bag CWC World var, at stationen ikke som ønsket havde fået fornyet sin sendetilladelse, og derfor havde opsendt sin egen satellit. Den brugte de til at ‘hacke’ sig ind i TV 2’s sendeflade hver aften i december.

TV 2’s speaker sagde flere gange i løbet af december, at “nu hacker CWC sig igen ind på vores frekvens”, og når der i løbet af dagen blev vist en programoversigt, var “CWC World” sat ind ovenpå et andet program med en gul seddel.

Selve satellitopsendelsen foregik den 25. november fra taget af Radisson SAS-hotellet på Amager, og pressen var inviteret til at overvære begivenheden. Satellitopsendelsen kan også opleves som bonusmateriale på DVD-udgivelsen af ‘CWC World’.

Julekalendere

Seneste nyheder

Søg