Børnenes Julekalender

Julekalenderen i 1966 var en anelse utraditionel. I stedet for en samlet serie i 24 afsnit, bestod julekalenderen af fire forskellige animationsserier med hver seks afsnit, som afløste hinanden i løbet af december.

1. – 6. december: Kaninen Langøre

Kaninen Ole Langøre, pindsvinet Stikke og bolden Bum er blevet efterladt hjemme på børneværelset, da deres menneskefamilie er taget på ferie. De kaster sig ud i forskellige eventyr.

‘Kaninen Langøre’ var stop motion animation. Den blev produceret af Wagn Benneballe fra ‘Artic-Film’.

7. – 12. december: Hvordan man opdrager sine forældre

Trolden Laban har stiftet en klub med nogle uvorne storbyunger, hvor han lærer dem, hvordan han kan få snyde sine forældre eller hyle dem ud af det, så man får sin egen vilje trumfet igennem.

På sin fabrik har Laban en maskine, der producerer spilopper. Dem hælder han i forældrene øre, for at få forældrene til at opføre sig som børn.

‘Hvordan man opdrager sine forældre’ var en tegnefilm. Den blev lavet af Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup, der senere skabte filmen ‘Bennys Badekar’.

Serien blev stærkt kritiseret i aviserne, da den løb over skærmen. DR blev beskyldt for at udnytte sin monopolstilling til at politisere overfor børn og sætte dem op mod forældrene.

Den blev dog efterfølgende genudsendt flere gange på DR udenfor julekalendersammenhæng for eksempel i december 1969, hvor værten Palle Holgersen efterfølgende diskuterede seriens tema i studiet med en gruppe børn Serien blev også vist på den britiske tv-station ITV.

13. – 18. december: Det store træ

‘Det store træ’ handler om en ormefamilie, der elsker pigtrådsmusik. Her møder vi frøknerne Louise og Therese, den drabelige general Hector Kock, den lille praktiske fru Putte, den lange tynde digter Hippolyttes og en fæl tyv, der driver gæk med dem alle.

Serien blev skabt af Per Nielsen, Hanne Willumsen og Finn Bentzen, der seneste også kom til at lave ‘Vinterbyøster’, ‘Jullerup Færgeby’ og ‘Kikkebakke Boligby’.

Ingen afsnit af ‘Det store træ’ er bevaret i DR’s arkiver.

19. – 24. december: Jul i Skovly

‘Jul i Skovly’ handler om dagene op til et jul i et spisekammer på bondegården Skovly. Her møder vi en nissefamilie, der består af nissemor, nissefar og de seks nisseunger Stump, Perle, Mumle, Jumbe Tulle og Tibbe.

Derudover møder vi en musen ‘Løve’, der ofte får nogle skøre påfund.

Skovly ligger lige op ad en stor skov, hvorfra den eneste forbindelse til omverdenen om vinteren er en lille jernbanelinje.

Serien var en tegnefilm, der var skabt af parret Lis og Morten Gylling.

Julekalendere

Seneste nyheder

Søg